Stegt flæsk med persillesovs - Dejlig opskrift - Gode opskrifter
God opskrift - dejlig mad
Stegt flæsk med persillesovs
Kategori: Hovedretter
Antal: 4
Tilføjet af: Rolf
Kilde: www.svinegodt.dk
Ingredienser: Ca. 600 g svinebryst, stegestykke i skiver, ½ cm tykke
salt og peber
Sovs
3½-4 dl letmælk
2 spsk hvedemel
10 g smør eller margarine
1 bundt persille
Tilbehør
800-1000 g kogte kartofler
Kog kartoflerne.
Dup skiverne tørre med køkkenrulle. Krydr kødet med salt og peber.
På pande
Varm panden op ved god varme. Brun skiverne ca. 1 minut på hver side. Skru ned til middel varme og vend skiverne jævnligt, til de er gyldne og sprøde. Læg skiverne på køkkenrulle i cirka 1 minut.
I ovn
Læg skiverne på risten i en bradepande. Sæt bradepanden øverst i en kold ovn. Tænd ovnen på 225 grader og steg ca. 15 minutter til skiverne er gyldne. Vend skiverne og steg til de er gyldne og sprøde. Læg skiverne på køkkenrulle i cirka 1 minut.
Sovs
Pisk 1 dl mælk og mel til en jævning i en tykbundet gryde. Pisk resten af mælken i. Bring sovsen i kog under piskning og lad den småkoge ca. 5 minutter. Tilsæt fedtstoffet og smag til med salt og peber. Tilsæt hakket persille.
Tips
Kogestykke i ½ cm tykke skiver kan bruges i stedet for stegestykke.
Brug evt. Karoline's Hvid Mælkesauce 4% tilsat persille.
Husk at du er meget velkommen til selv at tilføje en god opskrift :)
Hvis du har en hjemmeside må du også gerne linke til http://opskrifter.positivt.dk
Du er også velkommen til at linke til de enkelte opskrifter :)
Ekstra info generelt om mad:
Fødevaredirektoratet - det nuværende Danmarks Fødevareforskning - har i 2000 og 2002 lavet en lang række forsøg med stegning af kød uden fedtstof - i lidt fedtstof og i meget fedtstof - og konklusionen var:
Magert kød optager ikke fedt fra panden. Der lægger sig en tynd hinde omkring kødet. For de fleste kødstykker er det under 1 g pr. 100 g kød. Det er vigtigt at tage kødet af panden, når det er stegt. Lader man det ligge i ca. 15 minutter på panden, som er fjernet fra varmen, så klæber der mere fedt til kødet.
Fede kødstykker afsmelter fedt på panden.
Undersøgelsen konkluderede, at forskellen på at tørstege og stege i rigeligt fedtstof ikke er ret stor og ikke har nogen ernæringsmæssig betydning. Til gengæld er der fedt at spare ved, at kassere det fedtstsof, som er tilbage på panden efter stegning samt ved at skære fedtkanter af kødet eller vælge magre udskæringer. Endelig kan der spares lidt fedt ved at tage kødet af panden - straks efter det er stegt.
Kilde: svinegodt.dk